Løkken Murerforretning - Vi bygger Vestkysten
Lykken er et fiskerhus i Løkken

Husets sjæl skal bevares

- Der har været mange håndværksmæssige udfordringer, og de gamle håndværkstraditioner er fundet frem, og det tager tid. Huset skulle i det ydre opføres i sin oprindelige stil, fortæller murermesteren.

Resultatet af det omfattende renoveringsarbejde, der tog et halvt års tid, er et nyt moderne fiskerhus ud over det sædvanlige, og holdt i den oprindelige byggestil. - I det nye baghus har vi fået et lækkert badeværelse med masser af lys. Ud til gangen er muret en bue, hvor brusekabinen er. Jeg er vild med buen. Men en af håndværkerne bemærkede: Det havde da ikke været så dyrt, hvis vi havde muret en lige væg. Men det er jo netop detaljerne, som tæller, ler hun.
- Der er valgt nogle gode materialer, som tåler klimaet og holder til at blive brugt. Vi har haft nogle dygtige håndværkere, der kan deres kram, understreger arkitekt Jørgen Ussing Bømler.

Ejendomsmægler Fritz Bredvig er sikker på, at det nye Noras hus vil vinde Løkkens forskønnelsespris: - Opgaven er løst forbilledligt. Huset fremstår rummeligt med nogle hyggelige kroge, og det er nemt at møblere. Pladsen er rigtig godt udnyttet. Og vigtigst: Det passer ind i bymiljøet.

Susanne og Torben ser frem til for alvor at indtage fiskerhuset. Det er deres base, når de er hjemme i Danmark. - Vi har bare fået vores drømmehus, erklærer Susanne.

Side: 1 2 3 4 5 6


 
   Løkken Murerforretning ApS v/Kurt Pedersen  -  Lyngbyvej 172, 9480 Løkken  -  Tlf: 9899 6131  -  Mobil: 2440 7951  -  Fax: 9899 6698  -  Mail: info@loekkenmurer.dk  
Design: Datura Multimedia